Lækreste P-Tærter med Fransk Nougat, Peanuts & Callebaut Chokolade 

Er du ligesom jeg Kæmpe Fan af Fransk Nougat, Peanuts & MØRK kvalitets Chokolade? - Du Drømmer ikke om hvor Lækkert de her Hjemmelavede P TÆRTER smager. Luksus til en god kop Kaffe eller krydret The :o) De er på ingen måde Sunde, men man skal jo synde indimellem for at opnå Balance her i Livet ;o)

Opskrift til ca. 28-30 stk. afhængig af størrelse 

125 g Vand
250 g alm. Sukker
150 g Glukosesirup
150 g Acacie Honning

2 Pasteuriserede Æggehvider 

250 g Saltede Peanuts (helt klart KIMS)
400 - 450 g Mørk Chokolade, jeg bruger Callebaut 70.5% og sommetider 57.5% alt efter hvad jeg har i skabet. 
Flormelis til drys

Fremgangsmåde: 
Bland vand, sukker, glukosesirup & honning i en gryde med høj kant. Kog sukkermassen op til 150 grader - brug et sukker eller chokolade termometer. Det tager hurtigt til i grader når massen 'bobler' op efter 20-30 minutter. Rør jævnligt i gryden og pas på den er mega varm - når du rammer 150 grader er den færdig.

Mens sukkermassen koger piskes Æggehviderne stive. Når sukkermassen er 150 grader hældes den forsigtigt i tynd stråle ned i de stiv piskede Æggehvider og piskes til massen er godt SEJ i konsistens. Jeg pisker i Kitchenaid røremaskine ca. 10 -12, 15 minutter og tjekker undervejs hvor SEJ nougatmassen er blevet. 

DRYS en bagepapir beklædt bageplade med Flormelis & hæld Nougatmassen på bagepladen. Inden du breder den ud i ønsket Tykkelse tilsættes Peanuts som trykkes godt ned i den lune Nougatmasse - det skal gøres inden det bliver koldt ellers  hænger peanuts ikke 'fast' i den franske nougat :o)

Når massen er bredt ud og fuld af peanuts drysses lidt flormelis på, og du tildækker med et stykke bagepapir. TÅLMODIGHED trænes NU, fordi massen skal stå natten over :o)

Dagen efter er P Tærterne klar til at blive udstukket med en udstikker i 5-6 cm diameter. Tryk godt ned når du udstikker & sæt alle P Tærterne på et nyt stykke Bagepapir.


Smelt Chokoladen til overtræk, tag ca. 1/4 del af chokoladen til side  - jeg tempererer min Callebaut over vandbad i en stålskål under omrøring. Chokoladen varmes op til 45 grader, maks 50 for derefter at iblandes den sidste fjerdedel som under omrøring køler chokoladen ned til de MAGISKE 32 grader og NU er den Perfekt til at overtrække alle Tærterne.


Dyp i chokoladen
 med en gaffel og sæt på bagepapir. Når alle Tærter er dyppet stilles de køligt for at Chokoladen kan 'sætte sig'. Pynt evt. dine P Tærter med lidt Peanuts imens chokoladen stadig er 'våd'. 

De færdige 
Tærter opbevarer jeg i en Kondi æske med bagepair mellem lagene - som jeg sætter i den koldeste køkken skuffe. De holder sig fint i 1-2 uger når de opbevares koldt :o) Hvis de altså holder så længe - fordi MUMS! 

RIGTIG God Fornøjelse med DINE P-Tærter,
Namasté Mette