Citron Måne Lemon Lækkeri
Lemon Loaf Cake ala Primrose Bakery :o)
Primrose Bakery i Primrose Hill er ét af mine yndlings London spots! Et skønt lille retro bageri
med de YNDIGSTE cupcakes, sponge cakes og lækre croissanter. Den her citron kage opskrift er
en af mine favoritter fra de 2 bagebøger jeg har købt hos Primrose Bakery. Jeg har customized
den en anelse, og synes selv jeg er nået til den perfekte nyfortolkning af en klassiker: Citron Månen.
Duften i dit køkken vil sige ALT imens den her citron kage bliver til. Det er præcis som at træde ind
ad døren til caféen og bageriet i Primrose Hill. Dejlige Rejse Minder :o)
Til kage dejen skal du bruge:
155g sigtet hvedemel
155g gylden rørsukker
155g øko smør
20g majsmel (alternativt kartoffelmel)
2 teskeer bagepulver
3 store glade gule øko landæg
Revet øko citronskal & saft af 1 citron
Til glasuren skal du bruge:
150g – 200g flormelis
Citronsaft (1 eller 2 citroner)
Forvarm ovnen til 180grader. Beklæd en lille kageform (ca. 1 liter) med bagepapir.
Sigt mel, bagepulver, majsmel & bagepulver i en røremaskine. Rør indtil
alt er blandet. Skær smør i mindre firkanter. Tilsæt smør sammen med citronskal &
citronsaft og rør indtil det er blandet godt og føles luftigt og lækkert.
Bag kagen i ca. 35-40 minutter. Check evt. med en strikkepind midt i kagen, for at
se om den er gennembagt. Lad kagen køle af i formen.
Bland citronglasuren og prik huller i kagen med en gaffel. Smør glasuren på & pynt
evt. med spiselige blomster eller blandet frisk frugt som jeg har gjort idag.
Den er ikke sund. Men man bliver så glad af et enkelt stykke fordi den er tæske lækker!
Især sammen med en god kop varm Earlgrey the.
Håber du kan bruge opskriften. Kærligst, namasté Mette