Langsom Livsstil Øjenposer

       

Hørfrø Øjenposer :o)

I min yogaundervisning tilbyder jeg altid deltagerne en øjenpose til brug under afspænding.
Med det lette tryk fra puden af hørfrø over øjnene i Savasana, hjælper du alle fine muskler omkring øjne
til lettere at give slip og slappe af. Derved hjælper og inviterer du hele kroppen lettere ind i din afspænding – din pause efter
yoga praksis. Pausen i stilhed, hvor kroppen restituerer, genopbygges, næres og måske i virkeligheden der, hvor
selve træningen manifesteres.

For en stund lukkes alle ydre indtryk ude. Du sanser kroppen. Du sanser dit åndedræt. Du sanser
hjertets slag. Intensitet. Optimal velvære. Sørg for at drage kærlig omsorg for dig selv, når du lægger dig parat til afspænding.
Lig altid blødt, varmt, trygt og roligt. Afspænding behøver ikke kun foregå efter din yoga træning. Det er en vidunderlig chill
pill midt i en måske travl hverdag. Blot 10 eller 15 minutter i stilhed med dig selv, giver overskud resten af dagen. Dagligt forkæler
jeg mig selv med Savasana og jeg bruger øjenpuder – både over øjne og én i hver håndflade. Det er rigtig dejligt & stærkt vanedannende.
Det lille tryk fra posen giver mig følelsen af tryghed – af jordforbindelse og en fornemmelse af at blive holdt i hånden. Ro på. Selvforkælelse.

Har du lyst til at få fingrer i én eller flere af mine (synes jeg selv) mega fine og lækre hjemmesyede øjenposer er du velkommen til
at bestille via info@hippieyoga.dk eller skriv til mig via min FB side som hedder  hippieyoga.
Øjenposerne er i 100% bomuld, hjemmesyede og fyldt med økologiske hørfrø & en masse kærlighed :o)
Pris pr. stk. kr. 99.- + forsendelse 

Du er også velkommen til at afhente efter aftale – jeg bor i Helsingør.
Kærligst, namasté Mette

 

              

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *