Yoga Retreat Sverige

Skoven Kalder 

Yoga Retreat til Sverige sidste weekend d. 18.-20. januar 2019 netop afholdt.
Det var en FANTASTISK tur. Jeg er enormt taknemmelig for opbakning, deltagelse og
GOD energi fra alle deltagere. Vejret var med os fra start til slut og med til at gøre oplevelsen
endnu mere intens & unik. Ren magi dybt inde i skovens dybe stille ro.

Yogasalen vi træner i er LUKSUS. Gulvvarme og direkte udsigt til skovens træer. Salen gav os de bedste betingelser for en nærende, tryg og stemningsfyldt yoga praksis. Levende lys og lydløs sne – perfekt til fordybelse, pranayama & afspændinger samt restorativ yoga. Tema for træningen var bl.a. at finde jordforbindelse og derigennem tryghed og stabilitet i tilværelsen. Selvomsorg; at forkæle dig selv ultimativt og dermed skabe en sund og positiv relation til dig selv, dine medmennesker og Universet vi  lever i. Mindfulness med fokus på Satya; ærlighed til din krop og at lytte til dit hjerte på yogamåtten. Inspiration til at bringe dette med dig i dit liv også udenfor yogamåtten. Vi trænede ligeledes Santosha – at kultivere mere tilfredshed i livet. En idé hertil kunne være at skrive taknemmelighedsdagbog. Bevidst daglig skrivning af f.eks. 3 ting du er taknemmelig for idag. Det kan være små såvel som store ting. En god kop kaffe, et knus, et kys, en gåtur eller et smil fra en fremmed. Snart vil du opdage at de 3 ting vokser til 5 eller 10 … Prøv det!

     

Vi RÅ nød den svenske natur. Drak bobler under fuldmåne og stjerner. Var i sauna nede ved søen & blandede sauna GUS med IS kolde bade GYS i den tilfrosne sø. Stor TAK til Claus fra Skoven Kalder for at hakke og skære hul til badning fra broen. Lange gåture i sneklædt landskab. RØDE kinder og aftenhygge med snak og strikketøj foran brændeovnen i Hovedhuset. Måltiderne var SÅ lækre. Vegansk og vegetarisk – farverigt, smagfuldt og mega inspirerende! Eftrmiddags kagerne kan der skrives bøger om. De var bagt og blevet til med så meget kærlighed du mærkede HVER en bid. Mmmmm! Tak til kokken Lea for dit søde væsen og inspiration. Det var hyggeligt at have dig med på morgen yogahold mens Claus kreerede SKØN morgenmad til os. Nybagt brød, friskkværnet smør, frugt og blødkogte æg. REN selvfokælelse fra start til SLUT.

                   

Jeg satser HELT sikkert på at gentage Skoven Kalder YOGA Retreat succesen senere i år eller til næste år. Men du skal være hurtig hvis du vil med. Det er KRÆS hele vejen rundt :o) SÅ stay tuned her på hippieyoga.dk.

Snart vil du også kunne læse om, og se flere billeder fra Skoven Kalder under menupunkt yogaretreat her på hjemmesiden. Kærligst, namasté Mette

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *