Raw Food kokos konfekt

Jeg er selv pænt vild med de her RAW FOOD konfekt stænger.
De er fulde af fibre og bare en lille mundfuld mætter SÅ dejligt
sammen med en kaffe latte eller en god kop the :o)

300g dadler
2.5 dl cashewnødder eller mandler
2.5 dl groft kokosmel
0.5 dl appelsinsaft eller vand
3 spsk raw kakaopulver
1 tsk god vaniljepulver
evt. en knivspids cayenne
evt. revet appelsinskal

Blend eller bland alle ingredienser i foodprocessor.
Make sure at konsistensen er til at rulle i stænger;
tilsæt evt. en tår vand hvis det bliver for tørt.

Rul massen i stænger; ca. 2-3cm i tykkelse & rul derefter rundhåndet
i groft øko kokos. Sættes i køleskab eller fryser natten over.

SUPAR sundt alternativ til 80’ernes havregrynskugler – de her
små lækre mundfulde ka´nydes med rigtig god samvittighed!
Namasté, kærligst Mette

                

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *